Søg

Faglige resultater

Fra skolens start og mange år frem hed skolen ”Rungsted Kostskoles Forberedelsesskole A/S”. Derefter blot ”Rungsted private Forberedelses-skole”. Som navnet mere end antyder, var funktionen altså at forberede eleverne til noget: til at blive elever på Kostskolen. Det var ikke ualmindeligt, at gymnasier, som dengang alle havde elever fra 1. mellem (svarende til 6. klasse), oprettede eller medvirkede til at oprette forberedelsesskoler som ”fødeskoler”. De fandt ofte, at de ”almindelige” skoler ikke gav den nødvendige faglige ballast. Derfor blev forberedelsesskoler almindelige. Et væsentligt formål med de 5 års skolegang på forberedelsesskolerne var altså at gøre eleverne klar til at blive optaget på gymnasierne. Det skete efter en optagelsesprøve. Det har nok været temmelig traumatiske måneder op til optagelsesprøverne. Og de, som ikke kom ind på Kostskolen eller på et andet gymnasium, måtte jo så fortsætte deres skolegang på en anden skole.


I dag er alle forberedelsesskolerne væk, bortset fra en enkelt i Randers. Den har dog alle klassetrin, har stadig en stærk faglig profil, og den har beholdt navnet uden nogen egentlig funktion. (Vi hedder jo også Realskole lang tid efter, at realskolerne som sådan har udspillet deres rolle).


På Rungsted Kostskoles Forberedelsesskole A/S fik eleverne karakterbøger hver uge i alle fag. Man må jo forestille sig, at en stor del af undervisningen og en stor del af samtalerne i de små hjem udelukkende handlede om karakterer. Det gav da også efterhånden anledning til flere og flere diskussioner mellem forældre, ledelse og bestyrelse. Bestyrelsen ville gerne holde fast i den ugentlige kontrol, men ledelsen nævnte, at karaktererne kun gav en del af billedet af den enkelte elev, og at der blev brugt for meget tid på at karaktergivningen. Omkring 1950 blev de ugentlige karakterer afskaffet. Ikke sådan at forstå, at karakterer helt blev afskaffet, men nu fik eleverne dem kun et par gange om året.


Diskussionen om karakterer og deres værdi er således ikke ny.

























I nyere tid, det vil i denne forbindelse sige i vort årtusind, begyndte man at offentliggøre skolernes karakterer til afgangsprøverne. Det i sig selv skabte en del debat, men der var i perioden op til offentliggørelsen af de første karakterer en del myter om, hvor man kunne finde skoler med højt gennemsnit. Offentliggørelsen medførte også diskussioner om, hvad der var vigtigt i et skoleforløb, og hvad det var vigtigt at lægge vægt på, når man evaluerede elevers udbytte af skolegangen. Som det tit sker i den slags debatter, blev det en polariseret debat, hvor synspunkterne gik lige fra, at karakterer intet betyder og intet viser til, at det udelukkende er karakterer, som viser, om en skoles virke er lykkedes. Det var ikke lige kønt at følge den debat, som også havde en tendens til at blive partipolitisk, og hvor man knap nok kunne nuancere synspunkterne.


Heldigvis er der dog sket noget i debatten. Det bør være åbenbart for alle, at et skoleliv og et vellykket skoleliv har mange grene og facetter, hvor alle dele er vigtige. Men det er efter vores opfattelse også vigtigt at fastslå, at social udvikling og faglig udvikling ikke er hinandens modsætninger – måske ofte tværtimod. Trives og udvikles den enkelte elev socialt, vil det ofte føre en god faglig udvikling med. Det betyder ikke, at alle bliver fagligt lige dygtige, det er naturligvis ikke det, der er målet, men målet må være, at hver enkelt elev får mulighed for at udnytte det faglige potentiale, eleven har på det rigtige tidspunkt. Det lyder måske banalt, men det er det ikke.


Som ovenfor nævnt, har det i snart 20 år været offentlig kendt, hvordan den enkelte skoles elever klarer sig. Vi ved godt, at der kan være store forskelle fra år til år, så det mest interessante er nok, hvordan en skole eller en kommune klarer sig i en periode på 3, 5 eller 10 år. Kun det kan fortælle en historie om ”det lange seje træk”. Og igen – det fortæller kun en del af historien.


Der er også en mærkelig form for blufærdighed i debatten, hvor mange nærmest undskylder og underspiller det faglige niveaus betydning. Tænketanken CEPOS har i mange år bearbejdet det statistiske materiale omkring karakterer og også den såkaldte ”undervisningseffekt”. Under-visningseffekten er et mål for, hvor meget den enkelte skole løfter sine elevers faglige niveau i forhold til det, man kunne forvente. Her tager man altså hensyn til forældrenes sociale status og uddannelsesniveau – elevernes socioøkonomiske baggrund. Det giver måske et bedre billede af skolernes indsats. Der er altså flere former for målinger af skolernes resultater.


CEPOS har velvilligt bearbejdet et stort statistisk materiale for os i vores søgen efter at se og dokumentere, hvordan Rungsted private Realskoles elever har klaret sig de seneste år. Naturligvis har vi haft en god fornem-melse, men en fornemmelse vil ikke være nok, når vi beskriver det i dette jubilæumsskrift.


Den første graf viser RpR’s afvigelse fra landsgennemsnittet for de enkelte fag 2001-2017. Det skal her bemærkes, at man fra central side har valgt udelukkende at fokusere på de prøver, som er bundne. Det vil sige prøver, som alle elever i 9. klasse aflægger. Andre prøver i de såkaldte udtræksfag er ikke medtaget. Det er lidt ærgerligt, men måske nødvendigt for sammenlignelighedens skyld.



Karaktergennemsnit 2001-2017, afvigelse fra landsgennemsnit



Som det ses, er der forskel fra fag til fag, men det er tydeligt, at skolens elever i alle fag har et gennemsnit i perioden på mellem 1,5 til 3 karakterer højere end gennemsnittet på landets ca. 1400 skoler (det gælder dog ikke helt i matematik orden og dansk orden – for øvrigt har man de senere år strøget ordenskaraktererne i de discipliner, og orden er nu en del af fagkarakteren).



Karaktergennemsnit, afvigelse fra landsgennemsnit



Uvejet karaktergennemsnit 2001-2017, afvigelse fra landsgennemsnit




Hvert år offentliggøres der en ”hitliste” med de skoler, som kommer ud med de højeste gennemsnit, private såvel som folkeskoler. Der mener vi, at det nok er mere interessant at se på en periode på flere år. Vi har taget en periode på 10 år og sammenlignet skolerne. Helt i top ligger – ikke overraskende – Atheneskolen, som er en skole for børn, der er særligt begavede. Efter Atheneskolen kommer Rungsted private Realskole tæt fulgt af et par andre private skoler. Det er naturligvis yderst tilfredsstillende, at vores elever år efter år klarer sig godt. Det, ved vi, giver dem en god ballast i det senere uddannelsesforløb, de vælger. De fleste vælger en gymnasial uddannelse, og selv om vi ikke længere er ”forberedelsesskole”, er vores mål naturligvis stadigvæk at give eleverne en god baggrund for videre uddannelse såvel som demokratisk og social forståelse.


Det har altid undret os lidt, at der ikke fra det offentliges side – Undervisningsministeriet eller kommunen – har været interesse for, hvordan vi opnår de gode karakterer. Ikke for at plagiere, ikke fordi jeg tror, vi sidder inde med ”de vises sten” inden for området. Men hvis målet generelt i samfundet er at gøre børnene fagligt dygtigere, så kan det da ikke være helt uinteressant at få et indblik i RpR’s måde at dygtiggøre elever på. Vores elever har også adskillige gange deltaget i PISA-undersøgelserne og PIRLS samt et par andre internationale undersøgelser.


Undervisningseffekten tager som ovenfor nævnt højde for elevernes baggrund. Det vil sige, hvordan de klarer sig i forhold til, hvad man ud fra deres baggrund kan forvente. Hvis vores elever klarer sig godt karaktermæssigt, men dårligere end man kunne forvente, ja, så har vi nok ikke været gode nok. Men det er nu heller ikke tilfældet. Gennemsnitligt for de ca. 1400 skoler, som har afgangsprøver, ligger skolerne mellem 0,3 og -0,3 karakter i forhold til, hvad man kunne forvente. Rungsted private Realskole er placeret blandt de 10 bedste skoler i den sidst offentliggjorte 3 års periode 2017-2019. Vi løfter eleverne 1 karakter i forhold til det, man kan forvente. Det er yderst tilfredsstillende og måske også mere imponerende. Det skal dog nævnes, at det er min opfattelse, at lærerne på skolen er mindre optagede af den slags statistik end af den daglige undervisning. Og nok også mere optagede af at løfte den enkelte elev fagligt, men ikke kun fagligt. Der er større tilfredsstillelse i at løfte en elev fra 4 til 7 end at løfte en fra 10 til 12. Og prøverne må aldrig blive målet for undervisningen, men blot være afslutningen på et forløb.


Allan Henriques



Undervisningseffekt

23 visninger

© 2020 Rungsted private Realskole