Søg

Familien Gyldenkål

Hvis man var barn i 70’erne og hører navnet Gyldenkål, tænker man nok på de danske spillefilm, der blev lavet om den noget excentriske Familien Gyldenkål. Har man derimod været elev på Rungsted private Realskole i perioden 1977-2000, så tænker man måske i første omgang på opholdet i skolens øvelseslejlighed.


Skolen havde i årene 1977-2000 tradition for, at alle 7. klasseselever kom på en uges ophold i skolens øvelseslejlighed. Den første lejlighed lå i Borgen. Eleverne hjalp selv med til at male lejligheden, og med hjælp fra forældre blev denne lejlighed indrettet med de nødvendige møbler, køkkeninventar og billeder på væggene. Eleverne var ligeledes med til at forhandle reglerne for de kommende beboere. Det var ikke en nem forhandlingsproces. Det blev til mange og lange diskussioner inden det færdige regelsæt blev nedfældet.


I starten skrev eleverne dagbog:


”Når pengene er små, må man gå på tur hos skolens lærere.”

”Bageovnen bruges flittigt. Meget bliver godt, andet som beton.”

”Drengene fik morgenmad på sengen.”

”Til morgenmad fik vi pif-paf-puf.”


En mere poetisk sjæl udtrykker sig på vers:


”Ih, hvor er her pænt,

jeg synes, her er rent.

Al den gode musik.

Og alt det dejlige slik.

Frisk mælk i køleskabet.

Fin orden i klædeskabet.”





Efter få år blev lejligheden i borgen nedlagt som øvelseslejlighed, men en ny blev etableret ved siden af bestyrerboligen i det nuværende indskolingshus.


Og hvad betød det så at skulle opholde sig i denne lejlighed? Jo, eleverne skulle i én uge bo sammen med klassekammeraterne i lejligheden, 4 elever ad gangen, helst to piger og to drenge. Eleverne skulle selv sørge for indkøb, madlavning, oprydning og rengøring.

Formålet med opholdet var, at eleverne fik snuset til, hvad det ville sige at skulle være ansvarlig for at få en familie til at fungere. I starten var det fru. Bengtsson, rektors kone, som var ansvarlig for projektet. Hun så elevernes madplaner og budget igennem, inden de flyttede ”hjemmefra” og ind hos Familien Gyldenkål. På dette tidspunkt skulle budgettet vist have været 25 kr. per person per dag. Senere, da Elsebeth Beck Friis, skolens ”husgerningslærerinde”, overtog planlægningen af opholdet, startede forberedelserne gerne en uge før, hvor Elsebeth gennemgik elevernes madplaner og indkøbslister. Diverse opskrifter blev læst og godkendt, og elevernes madbudget skulle selvfølgelig også accepteres af Elsebeth. Elsebeth gennemgik alt nøje, og ingen lister med ”slik og franske kartofler” slap gennem nåleøjet.


Opholdet begyndte mandag morgen, hvor de fire elever mødte op på skolens kontor med oppakning til 4 overnatninger. I perioden 1988-1997 var det Ida Hougesen, som tog sig godt af ”familierne”, og i de sidste år, hvor bestyrerboligen var i brug som bolig, var det Kirsten Poulsen, som modtog de meget spændte og til tider lidt nervøse elever. De fik udleveret den flotte nøglering med det store træskilt, hvor der stod skrevet ”Familien Gyldenkål” med røde bogstaver. (Skiltet var sikkert blevet fremstillet i sløjd). Samtidig fik de 4 elever udleveret penge til ugens indkøb. Kirsten Poulsen husker tydeligt, hvordan eleverne både var stolte og spændte, og hvordan de virkelig følte sig store og ansvarsfulde.


Forud for opholdet skulle forældrene selvfølgelig skrive under på, at deres børn havde lov til at opholde sig på skolen om natten, og at de var indforståede med, at børnene blev sammen om eftermiddagene og aftenerne, idet dette ophold selvfølgelig også skulle være med til at styrke sammenhold og knytte venskaber.


Selve lejligheden bestod af entré, stue, køkken, 2 værelser med køjesenge samt bad og toilet. Lejligheden var indrettet med datidens danske designmøbler i brune, gule og orange farver. Møbler, som vi i dag køber på diverse loppemarkeder og falder i svime over, men som sandsynligvis blev smidt væk, da lejligheden blev nedlagt i 2000. Der var intet tv i den sidste lejlighed, ej heller wi-fi; det var før den ”digitale tidsalder”. Om aftenen havde eleverne lov til at benytte den lille gymnastiksal, som lå tæt på lejligheden (det nuværende musiklokale). Her blev der spillet bold og fjollet rundt. Eva Arentoft, der er tidligere elev på skolen, husker tydeligt, at hun og hendes kammerater havde taget en pladespiller med. Så blev der skruet fuldt op for musikken, og alle øvede sig på breakdance, den store dille på det tidspunkt. Eva husker, at hr. Bengtsson kom ned i salen og demonstrerede sine dansetalenter, hvilket vakte stor begejstring, da rektor i dagligdagen ikke var én, der viste disse andre sider af sig selv. Eva husker også, at der en aften udbrød ”food fight” i køkkenet. Da det ikke gik stille for sig, opdagede fru Bengtsson det, og så kan det nok være, hun skruede bissen på, og så kom der gang i oprydningen. Eleverne rykkede tit rundt på madrasserne og sov sammen inde i stuen. Så gik snakken til langt ud på natten. Andre elever kan huske, at man ridsede sit navn i vinduernes sålbænke: Vi var her! Enkelte elever husker, at de blev inviteret ind til hr. og fru Bengtsson og fik dessert. Og hr. Bengtsson fortalte spøgelseshistorier fra skolen. Det gjorde et stort indtryk på eleverne, tænk at komme på besøg hos rektor og få fortalt historier.


Om morgenen, når eleverne havde spist morgenmad, skulle der smøres madpakker. Der skulle ryddes op og redes senge, inden skoledagen kaldte. Nogle elever husker, at det var skønt med en uge, hvor man faktisk bare behøvede at gå ned ad trappen, så var man i skole. Om eftermiddagen købte eleverne ind. Den første eftermiddag skulle alle gå med til købmanden. Man handlede hos Købmand Knudsen (nu Aldi). Bonerne blev afleveret på kontoret. Eftermiddagen gik selvfølgelig også med at lave lektier og blive klar til næste dag.


Da Allan Henriques blev skoleleder, valgte han ikke at bo i rektor-boligen. Kirsten Poulsen overtog lejligheden og dermed opsynet med eleverne. Som skrevet var der ikke tv i lejligheden, så ikke så sjældent fik Kirsten Poulsen besøg af eleverne om aftenen. Fra lejligheden var der en dør ind til Kirstens lejlighed. Døren havde en krog på, så eleverne til alle tider kunne komme ind til Kirsten, hvis der skulle opstå problemer. Som oftest kom de dog på besøg, fordi de gerne ville hygge og se lidt tv. Kirsten husker tydeligt, hvordan disse aftener forløb. Der blev hygget, og snakken gik livligt, især pigerne ville rigtig gerne sidde og snakke og være lidt fortrolige. Det var et godt tidspunkt for gode råd og værdifuld information!


Det var sjældent, at der opstod problemer. Kun én gang husker Kirsten, at en dreng fik hjemve. Først kunne de slet ikke finde ham, men da han senere på aftenen dukkede op hos forældrene, valgte man, at han ikke behøvede at komme tilbage til lejligheden. Ikke alle var parate til store udfordringer på samme tidspunkt.


På et tidspunkt valgte man at lave en besøgsaften. Eleverne inviterede forældre og søskende til at komme på besøg hos Familien Gyldenkål. Forældre og søskende mødte op til veldækkede kaffeborde, og snakken gik livligt.


Fredag morgen blev der pakket sammen, og efter endt skoledag gjorde eleverne rent, så der var klar til næste hold.


Øvelseslejligheden blev nedlagt i 2000. Lejligheden skulle bruges til faglokaler, og desuden var det også lidt af en opgave for Kirsten Poulsen at skulle være hjemme hver aften i ca. 12 uger, 6 uger før jul og 6 uger efter jul. En helt anden ting, som også besværliggjorde projektet, var, at alt for mange elever skulle have lov til at gå til deres fritidsaktiviteter om eftermiddagen og aftenen, så det sociale aspekt faldt lidt fra hinanden. Tiden var blevet en anden, og nøglen til Familien Gyldenkåls lejlighed blev drejet om for sidste gang. Men det var en periode i skolens liv, som mange elever tænker tilbage på med stor glæde.


Rikke Thomsen

37 visninger

© 2020 Rungsted private Realskole