Søg

Hørsholm / Rungsted i 1920’erne



En tidlig martsdag 1920 samledes en flok mennesker rundt om bordet sammen med rektor Skovgaard-Petersen på Vallerød Banevej for at stifte aktieselskabet Rungsted Kostskoles Forberedelsesskole A/S.


Forhistorien er, at Skovgaard-Petersen i 20 år havde drevet sin private kostskole, men han måtte indse, at lærerlønningerne var af en sådan art, at det krævede statstilskud at fortsætte virksomheden. Staten ønskede dog ikke at videreføre den del af skolen, man kaldte ”barneskolen” – dvs. 1.-5. klasse, men Skovgaard-Petersen, som fortsatte som rektor i den statslige institution ”Rungsted Statsskole”, kom hurtigt på den idé at redde disse elevers skolegang ved at oprette en forberedelsesskole i eget regi. Han er egentlig skolens ”grundlægger”, og derfor mødtes han med lokale borgere inklusive sin egen bror, O. Skovgaard-Petersen, for at stifte Rungsted Kostskoles Forberedelsesskole, som hurtigt skiftede navn til Rungsted private Forberedelsesskole (Kostskolen bliver jo til Statsskole).


Skolen boede til leje hos Rungsted Statsskole de første år, idet man afventede færdiggørelse af nye skolebygninger på Vestre Stationsvej. Egentlig ville man have bygget skolen lige over for Kostskolen, men det kunne man ikke få tilladelse til. I stedet opkøbte man et jordstykke ved Ulvemosevej af fru Hougaard med samtykke af og vederlag til Ingeborg Dinesen (Karen Blixens mor på Rungstedlund). Der blev lagt en servitut på grunden om, at Rungstedlund skal høres, hvis der nyopføres eller ændres ved bygningerne, samt at bygningerne kun må benyttes til skolebrug og to lejemål (tjenesteboliger) – et forhold, som sikkert volder den nuværende ejer Hørsholm Kommune vanskeligheder i forbindelse med salget af Fritidshuset, som det nu hedder.


Hørsholm Kommune, som netop havde overtaget Hørsholm Kost- og Realskole og omdannet den til Hørsholm Kommuneskole, stillede sig utrolig velvillig over for projektet, idet kommunen kautionerede for et lån på 75.000 til byggeriet, mod at et medlem af bestyrelsen skulle vælges af sognerådet, som kommunalbestyrelsen hed dengang. Det skete, trods sognerådets medlemmer var blevet udskiftet i starten af tyverne, hvor man havde fundet sparekniven frem, efter at man havde haft spenderbukserne på og bl.a. havde bygget et ekstravagant flot rådhus i 1918.


I foråret 1923 påbegyndte man byggeriet på Vestre Stationsvej, og bygningen blev indviet allerede d. 5. september samme år.





Men hvordan så det omkringliggende samfund ud i tyverne? Man kan for overskueligheden skyld inddele Hørsholm og omegn i 4 ”kvarterer”:


Første kvarter er Usserød med Den militære Klædefabrik og arbejderboliger. Det skal bemærkes, at Usserød først blev en del af Hørsholm i 1938. Inden da lå det under Birkerød Kommune. Bydelen havde sin egen skole, Usserød Skole, som var beliggende på Kongevejen, der hvor vejen svinger ved det tidligere Usserød Sygehus (senere Sygehuset i Hørsholm, nu nedrevet).


Andet kvarter er selve Hørsholm, som var præget af forretningsfolk og en bymidte. Hørsholm blev i forbindelse med Hirschholm Slot en købstad, men man måtte erkende, at byen ikke kunne leve op til kravene for købstæder, og den overgik derfor i 1867 til landkommune. Mange betegnede den som en ”flække”. Hørsholm havde også en civil klædefabrik (Hørsholm Klædefabrik) – et meget stort fabriksanlæg beliggende der, hvor Trommen nu ligger.


I tyverne besluttede Hørsholm Kommune at opkøbe jordarealer for selv at kunne styre udviklingen. Entreprenante sagførere så, efter at jernbanen kom til Rungsted i 1897, muligheden for at opkøbe jord og udstykke det med fortjeneste.


Tredje kvarter er Vallerød, som egentlig var et landbrugsområde med 7 gårde, men som efter 1900 blev udbygget som villakvarter. Her lå også Rungsted Statsskole.


Fjerde kvarter er Rungsted, der oprindeligt var præget af nogle få fiskere og de meget store velhaverejendomme Rungstedlund, Rungstedgaard og Folehavegaard. Med jernbanens fremføring til Rungsted Kyst blev der dog bygget en del funktionærboliger til jernbanens ansatte. Disse kan stadigvæk ses ved Rungsted Station og er nu privatboliger.


Der blev også i stor stil bygget sommerhuse for velhavende københavnere, som måske tidligere havde holdt sommerferie på Rungsted Badehotel, men som nu pendlede til byen om sommeren.


Mange af disse bygninger er så solide, at de senere er overgået til at være helårsboliger, og de kan stadigvæk ses på Rungstedvej, Bolbrovej og Strandvejen-området. Rungsted Station var meget driftigt, bl.a. leverede Rungsted Ladegård store mængder landbrugsvarer til København med toget. Senere kom villakvarterne til, og man kunne nu tale om en egentlig bydel.


Indbyggertallet voksede fra 3.058 (i 1921) til 3.734 (i 1930), og det dannede blandt andet behovet for en skole som vores skole, men der blev også rekrutteret elever fra Vedbæk, Skodsborg og Springforbi pga. skolens ideelle placering ved kystbanen.


Ditlev Dæhnfeldt




Luftfoto af Rungsted Privatskole og stationsbygningen 1937

27 visninger

© 2020 Rungsted private Realskole