Søg

Morgensang

En skole skabt i frihed

med plads til tankens flugt,

med grund i traditioner

og mod til varsom tugt.

Vi hilser dig hver morgen

med liv og fællessang.

Du fylder os med forventning

til dagens skolegang.


Du byder os det hele

i mark og klasserum,

fra andemor i parken

til matematikum.

Og ånden er den samme

hos store som hos små,

en undren over det sete

og glæden ved at forstå.


Men viden uden visdom

er lærdom uden sjæl.

Lad leg og musisk glæde

forenes med tabel.

Det er vort mål i skolen,

og krones det med held,

forbindes skolen med livet

til vort og andres vel.





Findes der en bedre måde at starte skoledagen på end ved at synge? Det gør der næppe – vi har i hvert fald sunget hver morgen på skolen i stort set alle årene. Også i de perioder, hvor det ikke var velset at synge morgensang. Hvor mange skoler besluttede, at tiden var løbet fra fællessang, og hvor netop de sange og salmer, der blev sunget om morgenen, blev betragtet som et tilbageskridt for udviklingen i skolen. I den periode, som var fra 70’erne og mange år frem, bibeholdt vi og mange andre privatskoler morgensangen, og de mange traditionelle sange og salmer blev suppleret med nyere. Vi ser værdien som langt større end blot det at synge en sang om morgenen.


Det er kendt, at intet som sang skaber fællesskaber. Intet er mere ”demokratisk” end at være en del af den fælles oplevelse, som det giver at synge sammen med andre. Når eleverne på skolen mødes i Morgensangssalen – alle elever fra forskoleklasse til 9. eller 10. klasse – så viser vi, at vi er én skole. At vi er fælles om dagen og fælles om det, der sker. Nogle dage sker der måske ikke så meget ved morgensangen, mens andre dage kan være magiske. Det er ikke helt til at vide, hvad der gør forskellen. Men de dage, hvor sangen fylder rummet, og hvor de fleste føler, at de er med til at løfte dagen til noget særligt, de dage er det det hele værd. Og naturligvis hænger det også sammen med, hvad det er, vi synger netop den dag. Men man skal ikke tro, at man kan planlægge det på forhånd. Man kan ikke bare tage de to mest populære sange og så tro, at ”succesen” er hjemme. Det er andre ting, som spiller ind. Det kan være vejret, årstiden, ja, bare den stemning, som alle mærker, når de går ind i salen.


Der har gennem årene været brugt forskellige sangbøger til morgensang. Men udover sangbogen har skolen sit eget sanghæfte med sange og salmer, som ikke er til at finde i sangbogen, og som betyder noget for os.


Vi har de senere år ofte sunget salmer skrevet af den tidligere biskop i Helsingør stift Johannes Johansen: salmer som ”Det første lys er ordet”, og ”Du, som har tændt millioner af stjerner”. Også ”Fyldt af glæde over livets under”, som egentlig er skrevet af nordmanden Svein Ellingsen, bliver sunget som supplement til de mange salmer af Grundtvig, Ingemann og Brorson.


Men mest stolte er vi nok af de sange, som er helt specielle for skolen. Sange, som lærere på skolen enten har skrevet melodi eller tekst til. Skolens sang er skrevet af Kai Schwencke i 1982. Han var skoletandlæge på skolen, og hans sang afløste tidligere skolesange, som blandt andre var skrevet af tidligere skolebestyrere.


Da Storebæltsbroen blev indviet i 1998, blev der udskrevet en konkurrence om den bedste ”Brosang”. Niels Brunse vandt med ”Godmorgen lille land”, en dejlig sang om at bygge bro i flere betydninger. Skolens musiklærer Frank Visti var som vanligt hurtig ude med en melodi til sangen. Og den dag, da broen blev indviet, sang en af skolens elever sangen til morgensang til Franks melodi. Det var et af de tidspunkter, hvor tiden stod stille, og der gik et sus gennem alle. Sangen og melodien er indgået i skolens sanghæfte og er en dejlig – og synes vi – lige så god melodi som den officielle. Det er ikke den eneste gang, Frank Visti har glædet os med nyt til morgensang. Den mest populære er nok ”Mathis”. Den blev hurtigt skolens yndlingssang med melodien fra den franske ”Les Champs-Élysées” af Joe Dassin fra 1969:


På vejen hjem fra skole her

en herlig dag med dejligt vejr,

da mødte vi en hundehvalp,

og den hed Mathis.

Vi spurgte den, hvad den ku’ li,

og om den også havde fri.

Den logrede og sagde så,

at den hed Mathis.


Åhh, sommer og is.

Åhh, sommer og is.

Mathis var sød.

Den var så blød.

Den ene pote lyserød.

Det var en herlig sommerdag,

vi mødte Mathis.


Så vandrede vi tre af sted.

Til havnen ville vi gå ned.

Der kender vi en iskiosk,

og der gik vi ind.

Men damen tålte ikke hund.

Hun spidsede sin sure mund,

og sagde: det er ingen Zoo, så bare forsvind.


Åhh, sommer…


Men over for kiosken stod

en pølsemand med pølsebod,

han solgte også is,

så vi gik derhen og sa’:

For penge kan man købe mon

en ispind til en lille hund?

”Selvfølg’” sagde han,

og så fik vi, hvad vi sku’ ha’.


Åhh, sommer...


Når vi kommer til maj måned, må vi synge ”RpR i maj”:


Vi synger i maj på RpR, hurra, hurra.

Det går imod sol og dejligt vejr, hurra, hurra.

Nu er bøgen grøn og violen blå;

hver lille pige får fregner på;

det er sommer, sommer, sommer på RpR.


Ved sommerafslutningen kommer der så lige et ekstra vers på:


Vi synger på sidste skoledag, hurra, hurra.

I gården er hejst det røde flag hurra, hurra,

og når klokken ringer, er året slut

for Bent og Else og Svend og Ruth.

Men vi mødes, mødes, mødes til næste år.


Disse vers er også med tekst af Frank Visti, og melodien er ”When Johnny comes marching home”.


En rigtig kold vinterdag for en del år siden lige efter nytår spurgte jeg Frank, om han ikke syntes, vi manglede sådan en rigtig vintersang. Jeg tror, der gik 2 dage, så kom han med den, vi siden har kaldt Vistis vintersang. Som melodi brugte han: ”Gid du var i Skanderborg og blev der”.


Efter nytår skal vi ha’

sne og frost, uhadada!

Er det da så slemt med sne?

Nej, vi elsker det!

Gid det ville sne i lange baner!

Vores kaner

og vort skitøj kommer frem.

Vi vil flagre med de flotte faner,

hvis det sner, mer, mer, mer!

Mens vi jubler, og vi ler.


Efter nytår skal vi ha’

sne og frost uhadada!

Er det da så slemt med frost?

Nej, det er et ”must”!

Gid, det ville fryse,

så det knager, store flager

lægge sig i Øresund!

Vi kan høre isen, når den brager.

Vi vil gå, på en å

med de nye skøjter på.


Vi vil ha’ et vintervejr til slæde

skøjteglæde og til ski i Dyrehav’n.

Vi vil smide sne på dem,

vi kender, vaske kinder

på vennerne li’ til fastelavn.





Når man synger morgensang, mærker man årstiderne på en anden måde. Man får sat ord på, at septembers himmel virkelig er helt speciel blå, når vi synger ”Septembers himmel”. Frost og kulde mærkes på en særlig måde, når vi synger ”Det er hvidt herude”. For slet ikke at tale om ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Den er alt, hvad der er sommer, lys, latter, glæde, dufte. Den elsker vi at synge, og når vi kommer ud i gården fra Morgensangssalen, kan vi lige kaste et blik på Bente Polanos relief. Meget sigende hedder det: ”Leg, som får aldrig ende”, der er en linje i den dejlige sommersang.


På samme måde er det med mange andre sange og salmer.


Ved morgensang bliver der sunget 2 sange eller en salme og en sang, og mellem de to beder vi Fadervor. Det er også en tradition, som går langt tilbage på skolen. I mange år var det udelukkende skolebestyreren, som bad Fadervor, men i de seneste årtier er der mange elever, som beder med. Vi har også haft elever, som fra podiet har bedt Fadervor på andre sprog. Hvis der var en elev, som havde særlig tilknytning til fx Ungarn eller Spanien, bad de Fadervor på deres sprog. Det var med til at vise, at der i vores elevgruppe er mange, som har en særlig tilknytning til et andet land.


På RpR har vi også lagt vægt på at synge nationalsangene – i hvert fald de skandinaviske. Men også den islandske har været indstuderet og sunget mange gange. Det er faktisk noget af en præstation – den er svær, men utrolig smuk. Da vi på et tidspunkt havde klasseudveksling med en islandsk skole, sang vi deres nationalsang til morgensang. Det gjorde et vist indtryk. Det gjorde det også, da vi sang den amerikanske nationalsang ved en bestemt lejlighed. Skolen havde besøg af den amerikanske ambassadør i Danmark. Han kom med et par håndfulde sikkerhedsfolk, både danske og amerikanske. Intet blev overladt til tilfældigheder. Sikkerhedsfolkene havde været på skolen forud for besøget og havde taget alle mulige forholdsregler, men alt forløb fredeligt og planmæssigt. Ambassadøren overværede blandt andet morgensangen fra balkonen, og da hele skolen sang den amerikanske nationalhymne ”The Star-Spangled Banner”, blev han mere end rørt. Han påstod, at han aldrig uden for USA’s grænser havde oplevet den sunget så smukt og medlevende.


Og på gode dage er det medlevende og smukt at overvære morgensangen. Det ved de mange forældre, som fra balkonen følger med. Nogle synger med. Vi har også oplevet, at sådan en vinterstemning bliver forstærket. Når vinden er i en bestemt retning, rammer den vinduerne mod banen i Morgensangssalen. Der er kobberlister i vinduerne, og når vinden rammer dem, hyler de på en uhyggelig og klagende måde. Og hvis det er, mens der bliver sunget en af de triste, vemodige vintersange, hvor man bare ved at synge kan mærke kulden gennem marv og ben, ja, så bliver alle påvirkede og gyser. Det kan sangen – både med og uden kobberlister.


Det er vigtigt, at sangene, vi synger, bliver til en del af den arv, eleverne får med fra skolen. Og det skal ikke kun være gamle, traditionelle salmer og sange. Nej, der skal også være Beatles, Kim Larsen, Sebastian og Rasmus Seebach. Og der skal være sange fra julekalenderen.


Det er ikke alle elever, som elsker morgensang lige højt. Men det er påfaldende, at næsten alle gamle elever nævner morgensang som noget af det, de husker bedst og savner mest ved skolen. Det er nok alle de billeder, som sange giver, og alle de minder, som er knyttet til sange – og ikke mindst deres melodier.


Op til jul bliver julekransen hængt op i Morgensangssalen. Det mest oplagte ville være, hvis den havde enten 4 eller 24 lys, men det har den altså ikke. Den har 16 lys. Det er lidt uklart hvorfor, ligesom vi ikke ved, hvorfra den stammer. Men 16 lys er der i den. Og det første lys bliver tændt, når der er 16 skoledage tilbage til jul. Man kan altså overhovedet ikke se, hvilken dato det er, men kun hvor længe der er til den sidste skoledag før juleferien. Når alle lys er tændt – ja, så er vi til Juleindledning. Det er så en tradition, at efter morgensang er det forskoleklasserne på tur, som puster lysene ud.













Julekransen med de 16 lys!



Til morgensang har der også gennem årene været optræden af enhver art. Overraskende i sit indhold eller velkendte temaer – det er mange elevers første optræden foran et stort publikum og i sig selv værdifuldt. Små elever bliver tit 1 meter højere efter at have optrådt.

De sidste år er der kommet en ny tradition til: Lærerbandet spiller en gang om måneden til morgensang. Det er populært og en god måde at begynde en skoledag.


Allan Henriques

37 visninger

© 2020 Rungsted private Realskole